Indlæg af kmc

Der var engang et warroom

…Måske lyder det ikke synderligt venligt, hyggeligt eller kreativt med ordet “warroom”. Men det var de altid, de rum. Og nej, der var ikke krig i dem. For en god ordens skyld vil jeg lige slå fast, at et warroom er et lokale med mennesker, der i en given periode arbejder sammen for at finde […]

Linds-manden

Jeg er opvokset på en god, gammeldags bondegård. Indtil 1999 var min far svinebonde med 400 grisebasser i stalden. Mange af dem havde navne. 400 var ENORMT meget, syntes jeg dengang. Nu batter det ligesom slet ikke. Som selvstændig erhvervsdrivende i Vendsyssel back in the days, tog man ikke lige en tur forbi Inco efter […]

Den lille røde cykel

Jeg er vokset op i et hjem med medfødt interesse for menneskene omkring os. De var altid værd at lytte til og tale med. Samtalen var i fokus, og uanset hvor svært det hele så end var, så kunne man tale om det – måske ikke nødvendigvis direkte, men der var altid ét eller andet […]

danskBents frirum

Den første voksne, der for alvor forstod min kærlighed til at skrive, var min gymnasielærer danskBent (ikke historieBent eller spanskBent – der i øvrigt aldrig afleverede mine fotos fra 2.G turen til Kristiansand tilbage efter endt redaktion af gymnasiebladet). Sådan lidt uden for pensum indførte han et koncept, hvor vi skulle skrive små tekster i […]

Noget om fuldskæg

Af årsager jeg aldrig selv helt forstod, var jeg som barn ikke særligt begejstret for mænd med fuldskæg. Lige fra julemanden over naboer til præsten, Hans Jacob, som seriøst var både mere flink, rar og klog end julemanden. Og samtidig også af en helt anden statur end julemanden – måske nærmest en splejs; men han […]

Så ringede Flemming

Det var sådan en helt almindelig novemberaften, hvor jeg var på besøg hos mine forældre i Vendsyssel. En af de dage, hvor det havde regnet ualmindeligt meget, og hvor det forlød, at kældre, garager og kloakker i Frederikshavn flød over med vand. Vendsyssel var med andre ord blaa’r wu’e (plaskvåd). Så ringede Flemming. Flemming er […]

Ord på papir

Ord på papir har altid været my thing. På godt og ondt. Da jeg var barn, var jeg ikke altid supersympatisk. F.eks. forfattede jeg, sammen med en enkelt censor, et brev til en veninde, som jeg ikke var helt i øjenhøjde med. Det var ikke et særligt sødt brev. Det var faktisk decideret ondt, så […]

Den rette hylde

Vejen til livet som selvstændig kan være brolagt med lige præcis det, du selv synes, gør den til den rigtige. For mit eget vedkommende har jeg altid haft tanken om, at jeg skulle være selvstændig. Selv at kunne styre min arbejdsdag og mine opgaver. Eller i hvert fald have muligheden for det. Nyuddannet og i […]