Enmandshær og guldkorn

Tænk at kunne få det hele. En veritabel enmandshær, der kan klare alt, og samtidig fungere som vellidt holdspiller. En slags administrativ Christian Eriksen, der både kan sprudle med nye ideer, skabe viralt indhold ved at føre dem ud i livet, og samtidig afhjælpe et team med diverse kedelige rugbrødsopgaver. Typen, der ser hver enkelt medarbejder, spiller dem gode hver især og samtidig scorer det ene vidunderlige solomål efter det andet. Åh hvor vidunderligt.

Eller hvad. For det er jo praktisk talt umuligt. Alligevel er det ofte præcis, hvad jeg forventer af mig selv som soloselvstændig. For når jeg kommer ud til kunderne, så SKAL jeg da levere blændende kreativt materiale, ikke? Jeg skal sprudle, lade mit gode humør smitte og jonglere med den ene geniale idé efter den anden.

Nej, Karen. Det skal du ikke. Du skal lytte, skal du. Det andet lyder i øvrigt også lidt belastende, hvis jeg nu skal være helt ærlig.

Et af de bedste eksempler på, at det kan være fint at starte med at lytte og levere, er fra min tid som freelancer hos OiSTER. Her skulle jeg hjælpe med at skrive nyhedsbreve, og jeg syntes selv, jeg skrev fuldkommen vanvittigt uopfindsomt og kedeligt og anti-Karensk. Sjovt nok var holdet glade for min indsats. For de havde brug for præcis den type indhold, jeg leverede. Noget, der ikke var vildt og sprudlende og kreativt, men kort, klart og faktuelt. Ord, der fortalte om deres produkter uden at lyde, som om det var noget out of this world-agtigt.

Det gav mig lige lidt at tygge på. For nu viste det sig jo, at jeg var min egen værste arbejdsfjende. Jeg satte barren så højt, at jeg ikke engang kunne nå den på de dage, hvor jeg sad på den højeste hest.

MAN LEVERER IKKE GULDKORN HVER DAG. Jamen, det gør man ikke. Tænk, hvis vi alle gjorde det? Verden ville være vanvittig. Det smager heller ikke godt, hvis man spiser guldkorn hver eneste dag. Det tager ligesom det festlige af dem i morgenmadsskålen. Eller på nutellamaden for den sags skyld.

Til gengæld gør alle, hvad de bedst kan, og til sammen opstår der engang i mellem magi. Nogle gange handler det om at plante en idé, der kan spire i hovedet på et andet menneske. Nogle gange handler det om at skrive en kreativ tekst. Andre gange handler det om, at man hver især føler, man bidrager til en fællesmængde, der har værd, bare fordi den er der.