Som barn fik jeg tit at vide af mine lærere, at jeg havde en veludviklet fantasi. ”Og det skal du nyde, for den slags forsvinder, når du bliver ældre”, sagde de. Da jeg blev teenager, havde jeg stadig en livlig fantasi. Jeg forestillede mig alle mulige slags ting opstået ud af relationer, tanker om hvad […]
Jeg har altid gået rundt og håbet, at jeg en dag ville opdage, at jeg havde et skjult talent. Måske var jeg i virkeligheden født med evnen til at blive skøjteløber? Eller det viste sig, at jeg kunne spille violin uden at have øvet mig, eller måske var jeg faktisk clairvoyant? Dette talent skulle så […]
Ovenstående budskab er ikke til at være i tvivl om: ærterne er sprøjtet. Med gift. Og skal derfor ikke plukkes, når man småsulten kører forbi den grønt indbydende ærtemark, hvor bælgene bugner af kuglerunde og velsmagende ærter. Med mindre du altså vil risikere at få en træls mavepine med som bonus. Det vil sige, med […]
“Karen, hvad er det egentlig, du laver?” Eller: ”mor, hvad er dit arbejde egentlig?”Jo, mit arbejde er at sætte mig ned sammen med et eller flere andre mennesker og lytte til det, de fortæller. Derefter omsætter jeg de talte ord til skrevne ord. Jeg ser mig selv som deres katalysator, og i bund og grund […]
…Måske lyder det ikke synderligt venligt, hyggeligt eller kreativt med ordet “warroom”. Men det var de altid, de rum. Og nej, der var ikke krig i dem. For en god ordens skyld vil jeg lige slå fast, at et warroom er et lokale med mennesker, der i en given periode arbejder sammen for at finde […]
Jeg er opvokset på en god, gammeldags bondegård. Indtil 1999 var min far svinebonde med 400 grisebasser i stalden. Mange af dem havde navne. 400 var ENORMT meget, syntes jeg dengang. Nu batter det ligesom slet ikke. Som selvstændig erhvervsdrivende i Vendsyssel back in the days, tog man ikke lige en tur forbi Inco efter […]
Jeg er vokset op i et hjem med medfødt interesse for menneskene omkring os. De var altid værd at lytte til og tale med. Samtalen var i fokus, og uanset hvor svært det hele så end var, så kunne man tale om det – måske ikke nødvendigvis direkte, men der var altid ét eller andet […]
Den første voksne, der for alvor forstod min kærlighed til at skrive, var min gymnasielærer danskBent (ikke historieBent eller spanskBent – der i øvrigt aldrig afleverede mine fotos fra 2.G turen til Kristiansand tilbage efter endt redaktion af gymnasiebladet). Sådan lidt uden for pensum indførte han et koncept, hvor vi skulle skrive små tekster i […]
Af årsager jeg aldrig selv helt forstod, var jeg som barn ikke særligt begejstret for mænd med fuldskæg. Lige fra julemanden over naboer til præsten, Hans Jacob, som seriøst var både mere flink, rar og klog end julemanden. Og samtidig også af en helt anden statur end julemanden – måske nærmest en splejs; men han […]