Hvis du ikke har noget pænt at sige, så ti stille.

-Det er en af de sætninger, der står øverst på min barnelærdomsliste. Og den er evigt aktuel.

Jeg er opvokset i et kærligt hjem. Mine forældre kyssede, krammede og dansede rundt i køkken og stue, lige så vel som de også hævede stemmerne, når der blev diskuteret voksen-emner. Der var balance i tingene. I dette hjem blev jeg og mine to søstre opdraget til at tage ansvar – for os selv såvel som for fællesskabet, på den måde vi nu engang bedst formår. Jeg er med andre ord opvokset med et menneskesyn, der rummer alle uanset alder, uddannelse, promille, udseende og evner osv. Alle har en plads – og alle har ret til deres plads.

Det betyder også, at der ikke er nogen, der pr. definition er bedre end andre. Derfor er der heller ikke nogen, der har ret til at gå rundt og sige grimme ting om andre. For hvad skal det nytte? Det falder jo kun tilbage på dig selv. Jeg kan ikke huske, hvad hun sagde helt ordret, men jeg er ret sikker på, at min mor har sagt (på lærersprog), at det man siger, er man selv. For jo, det er man sådan set. Også selvom det ikke står i Aktuelt.

Aktuelt findes som bekendt ikke længere. I stedet har vi fået ”sociale medier”. Lad mig slå fast, at jeg i udgangspunktet godt kan lide Facebook, debatfora og kommentartråde på LinkedIn.

Lige indtil jeg ikke kan lide det mere. Det går desværre ret stærkt med modviljen mod de to førstnævnte, fordi der øjensynligt er mange mennesker, der aldrig har lært, at hvis man ikke har noget pænt at sige, ja så skal man tie stille – eller lade tastaturet være. Om jeg begriber, hvorfor nogle mennesker føler, at de er i deres gode ret til at svine en musikfestival til på grund af de navne, der er på plakaten. Eller skrive grimme ting til en tv-vært, fordi vedkommende har en anden oprindelse end dem selv. Eller lade skældsordene boble ud over mennesker, der er medlemmer af et politisk parti og derfor har et standpunkt – som de (som oftest) står ved. Eller bare skriver ualmindeligt grimme ting om andre, fordi de tilfældigvis bare stod foran dem i en kø på en dum dag med dårligt vejr.

Forstå mig ret, der er ikke noget galt med debat, diskussion, at forholde sig kritisk eller være uenig. Slet ikke. Men at sige noget grimt bare fordi man føler, man har lov til det, det er simpelthen uværdigt. Det er unødvendigt, og det gør intet godt for nogen som helst. Ingen. Igen og igen spørger jeg mig selv, om disse tastaturkrigere dog ikke selv overvejer, hvad de håber at opnå med det? Hvad er formålet med denne udspyen af grimme ord?

Det, jeg vil sige, er: hvis du ikke har noget pænt at sige, så ti stille.
Det siger min mor og far selv.