Blog

Jeg har alle dage været glad for at skrive. Bloggen er mine tanker om, hvordan jeg har trampet stien til, hvad der har formet mig og været med til at gøre mig til den kommunikateur, jeg er i dag. På godt og ondt. Teksterne er på ingen måde tænkt som brugbare, strategiske, kommunikative how-to-overvejelser. Kald det underholdning, terapi eller frikvarter – anything goes.

En hyldest til chatfunktionen

– Jeg sku’ hilse fra Karin

– Karin? Hvornår snakkede du med hende?

– Jeg skrev med hende i går.

– Nå, om hvad?

– Åhr, det var bare en indforstået kommentar om gulvlægning, færdiggørelse af byggeprojekter og dét, at min far og mor skal besøge hendes bror.

Kan I huske, dengang man aktivt valgte ”at skrive” til nogen? Det kunne være et brev, en mail eller måske en sms? Guderne (og alle mine gamle venner) vil vide, at jeg har skrevet mange breve. Som i MANGE breve. Især efter et år på ÅU (efterskole) flød de i en lind strøm fra min ind imellem lidt trætte højre hånd. Det gør de stadig, men der er langt mellem snapsene.

I stedet er jeg begyndt at nyde glæden ved det netværk og den form for åben, ærlig og omhyggelige kommunikation, jeg har brugt så meget tid på at opbygge siden de gode gamle dage. Altså fordi jeg ikke har kunnet lade være.

Ovenstående samtale er foregået inde i mit hoved, men den kunne fint være foregået mellem mig og min kæreste, min mor eller veninde. Og den illustrerer i al sin kortfattethed, hvor fantastisk, Instagrams chatfunktion er (for mig).

Dén chatfunktion er min genvej til hverdagssmalltalk med mennesker, jeg ikke længere ser i min hverdag. Karin boede på 2. sal i et hus på Cypernsvej, hvor vi boede i stuen. På den måde kendte vi hinanden ret godt. Og det gør vi for så vidt stadig. Fordi jeg deler noget, hun kan kommentere og relatere til sit eget og vores fælles liv – og omvendt. Det gør mig simpelthen så glad. For så er Karin alligevel helt tæt på, og jeg kan høre hendes stemme i mit hoved og se hendes smil for mig. Det bliver jeg glad af.

Det kan også være når Sissel, min allerbedste og allerældste barndomsveninde, deler falde-på-halen-humor-videoer, billeder af dyr eller resultater fra sit og kærestens Lille Økori. Det kan godt være, vi ikke ses ret meget, men vi har stadig samme humor, som vi altid har haft. Skræmmende (?) nok er vi ikke kommet ret meget videre på den front de sidste 35 år…  
Eller når Rasmus sender mig et billede af sin kæreste og lille nyfødte baby med en kommentar om, hvor mindblowing livet er. Så er han jo alligevel lige dér, selvom han i virkeligheden bor i Portugal. Og jeg får lov at dele nogle af de vildeste oplevelser med ham.

Det er jeg taknemmelig for.

Chatfunktionen gør det muligt for mig at træde ind i en samtale, som om den aldrig har været slut. Alle billederne, teksterne og kommentarerne gør, at vi kan fortsætte vores samtaler, fordi vi stadig kan se hinandens liv, glæder, smerter. Vi kan stadig se, hvad vi hver især vælger at dele og dermed finder enten æstetisk smukt, fuldkommen latterligt sjovt eller dejligt. Det kræver selvfølgelig ærlighed, eller i det mindste, at man tillader andre at komme ind i ens liv – eller får lov at komme ind i deres.

Jeg føler mig heldig over, at jeg har så mange fantastiske mennesker i mit liv. Også dem, jeg ikke ser så ofte. For de er ikke længere væk end et enkelt klik og en kommentar. Tak for det.

85% begejstring

Jeg lader mig meget let begejstre. Det kan være:

  • når nogen brænder for noget
  • når nogen får en god idé
  • når jeg får en god idé
  • når noget er sjovt
  • når noget fungerer godt for andre
  • når noget er komplet langt ude
  • når Frank Hvam siger noget
  • når jeg ser et godt tilbud
  • lærkesang
  • når der er ekstra meget kærlighed på Twitter
  • når mine venner overvejer at købe noget, men ikke ved, om de bør (det bør de oftest)
  • når jeg opdager, at jeg rent faktisk ved noget, som andre kan bruge til noget
  • et godt motiv til et fotografi


… og jeg kunne blive ved.

Det kan godt give lidt udfordringer, når man som jeg lever af at formidle det, andre mennesker brænder for. Min begejstring har det nemlig med at få mig til at glemme, hvor lang tid ting tager – og dermed koster. Det kan godt give lidt udfordringer i kalenderen.

Den kan også betyde, at jeg kaster mig hovedkulds ind i nye projekter, for så efter nogle uger eller måneder at opdage, at jeg fuldkommen har glemt alle mine grundværdier og nu mangler ordentlighed og overblik i processen. Så må jeg bruge ekstra tid på at få grundlaget på plads.

Jeg består af ca. 85 % begejstring, der dermed er et af mine absolutte grundelementer. Den er en væsentlig grund til, at verdensfirmaet karenmc.dk har rundet de 6 år og stadig kører derudaf. Den driver kreativitet, humør, fantasi, energi og ideer. Oftest er det de små ideer, der løfter helheden og gør det hele bedre og sender begejstrede endorfiner i omløb. Og hvis jeg er så heldig at samarbejde med andre begejstrede mennesker, går det hele op i en højere enhed (for mig i hvert fald) og kan blive til et flow. I de tilfælde føler jeg mig enormt privilegeret.

Jeg bliver hele tiden bedre til at balancere min begejstring. Men jeg kan ikke styre den helt. Og hvis jeg gjorde det, ville det helt sikkert blive lidt mere kedeligt at være mig og dermed også mennesker omkring mig. Den skal heller ikke styres, men i en verden af professionelle kunder, kan jeg godt mærke, at jeg stadig skal øve mig i at grounde min str. 41 i den vendsyelske muld, den kommer fra, og gøre mig lidt mere umage med at tage tingene ét skridt ad gangen.

Så det gør jeg, øver mig, og forsøger at styre begejstringen lidt, så den ikke bliver en faktor, der gør mig naiv, men i stedet forudsigeligt uforudsigelig.

Kreativ ordføring

Nogle gange er der så mange betydninger, følelser eller oplevelser proppet ned i et ord, at man bliver nødt til at omgå det for at kunne lide sætningen, ordet står i. I sådanne tilfælde er der brug for kreativ ordføring.

Og hvornår er det så?

Jo, måske synes man, at ordet ”vielse” lyder mere af hvid kjole, amen i kirken og klistermærkehjerter i panden, end man kan relatere til. I så fald kan man vælge at kalde det ”testamenteudvidelse” eller ”ekstra forsikring ved dødsfald”.

Det kan også være, at man som forælder har det lidt stramt med ordet ”skældud”. Der er der i stedet mange, der går over til ”irettesættelse” eller ”tale alvorligt”. Jeg kan, som forælder, afsløre, at det for mit vedkommende er to sider af den gamle sag. Og børnene oplever det på samme måde.

Og så er der Landbrug & Fødevarer, der gik ud med en decideret rebranding af ordet ’svin’, der blev til det mere hyggelige ’gris’. Delvist til min ærgrelse, da jeg synes, der er meget mere power i svin. Som tidligere studentermedarbejder i førnævnte organisation, havde jeg stor glæde ved at læse om eksempelvis ”Landsforeningen for Svin”. Primært ved tanken om at indsætte ordet ”dumme” foran svin. Men sådan er der jo så meget. Hellere spise en kælegris end et dumt svin.

I mit arbejde støder oftest på behov for kreativ ordføring i forbindelse med oversættelser. Her kan de danske oversættelser fra f.eks. engelsk let komme til at lyde enten meget højtidelige eller alt for banale. Så kan det være godt med lidt kreativitet, omvendte ordstillinger mv.

Personligt bruger jeg mest kreativ ordføring i hverdagssnak. Min sproglige hjerne er stillet ind på ord – at bytte dem ud med andre, at ændre betydning ved at indsætte små detaljer eller at gøre tillægsord til navneord osv. Og det var præcis i sådan en situation, at jeg faldt over ”kreativ ordføring”. Jeg overvejer at gøre noget mere ud af det. Måske at tilbyde lejlighedssange, positive Facebookopslag og kreativ ordføring. Pragtfuldt varieret udvalg, ikke?

Jeg har indtil videre kun googlet mig frem til en enkelt, Heidi Vesterberg, der har brugt samme vending, og jeg kan ikke umiddelbart finde den på hendes website til underbyggelse. Men hun ser ellers skarp ud, så jeg kan kun anbefale at gå på opdagelse og se, om hun har samme oplevelse af kreativ ordføring som mig.

Har du brug for kreativ ordføring? Så ringer du bare: 20664427.