Blog

Jeg har alle dage været glad for at skrive. Bloggen er mine tanker om, hvordan jeg har trampet stien til, hvad der har formet mig og været med til at gøre mig til den kommunikateur, jeg er i dag. På godt og ondt. Teksterne er på ingen måde tænkt som brugbare, strategiske, kommunikative how-to-overvejelser. Kald det underholdning, terapi eller frikvarter – anything goes.

Kreativ ordføring

Nogle gange er der så mange betydninger, følelser eller oplevelser proppet ned i et ord, at man bliver nødt til at omgå det for at kunne lide sætningen, ordet står i. I sådanne tilfælde er der brug for kreativ ordføring.

Og hvornår er det så?

Jo, måske synes man, at ordet ”vielse” lyder mere af hvid kjole, amen i kirken og klistermærkehjerter i panden, end man kan relatere til. I så fald kan man vælge at kalde det ”testamenteudvidelse” eller ”ekstra forsikring ved dødsfald”.

Det kan også være, at man som forælder har det lidt stramt med ordet ”skældud”. Der er der i stedet mange, der går over til ”irettesættelse” eller ”tale alvorligt”. Jeg kan, som forælder, afsløre, at det for mit vedkommende er to sider af den gamle sag. Og børnene oplever det på samme måde.

Og så er der Landbrug & Fødevarer, der gik ud med en decideret rebranding af ordet ’svin’, der blev til det mere hyggelige ’gris’. Delvist til min ærgrelse, da jeg synes, der er meget mere power i svin. Som tidligere studentermedarbejder i førnævnte organisation, havde jeg stor glæde ved at læse om eksempelvis ”Landsforeningen for Svin”. Primært ved tanken om at indsætte ordet ”dumme” foran svin. Men sådan er der jo så meget. Hellere spise en kælegris end et dumt svin.

I mit arbejde støder oftest på behov for kreativ ordføring i forbindelse med oversættelser. Her kan de danske oversættelser fra f.eks. engelsk let komme til at lyde enten meget højtidelige eller alt for banale. Så kan det være godt med lidt kreativitet, omvendte ordstillinger mv.

Personligt bruger jeg mest kreativ ordføring i hverdagssnak. Min sproglige hjerne er stillet ind på ord – at bytte dem ud med andre, at ændre betydning ved at indsætte små detaljer eller at gøre tillægsord til navneord osv. Og det var præcis i sådan en situation, at jeg faldt over ”kreativ ordføring”. Jeg overvejer at gøre noget mere ud af det. Måske at tilbyde lejlighedssange, positive Facebookopslag og kreativ ordføring. Pragtfuldt varieret udvalg, ikke?

Jeg har indtil videre kun googlet mig frem til en enkelt, Heidi Vesterberg, der har brugt samme vending, og jeg kan ikke umiddelbart finde den på hendes website til underbyggelse. Men hun ser ellers skarp ud, så jeg kan kun anbefale at gå på opdagelse og se, om hun har samme oplevelse af kreativ ordføring som mig.

Har du brug for kreativ ordføring? Så ringer du bare: 20664427.

Hvorfor gå glip af genial kommunikation?

Jeg har valgt et arbejdsliv, hvor de fleste gængse planlægningsspilleregler er sat ud af kraft. Jo jo, det er ganske fint at lave lister og kalenderpåmindelser og prøve at regne ud, hvornår folk har tænkt sig at svare på mails eller har brug for mine geniale ideer. Men det er simpelthen bare ikke sådan, verden hænger sammen.

Jeg oplever ofte, at kunder varsler om, at ”vi får rygende travlt de næste uger, og vi har brug for 10 timer+ om ugen”. Og så sker der intet. Ingen verdens ting. Jeg har prøvet at rydde kalenderen for dernæst at sidde i venteposition og trykke opdatér i min mailboks hver 10. minut. Uden held. Række ud til kunden, spørge ind til hvordan det går – uden at få noget fyldestgørende svar. Det betyder ikke, at de ikke mener det godt. Det betyder bare, at jeg ikke er en prioritet lige nu.

Og jeg ved det jo godt. Tekstforfatteren er ofte det sidste, der bliver knyttet på, selvom mange af os har meget at byde ind med undervejs i processen. Måske er det et resultat af, at ’de kreative’ har fået andre roller i mange virksomheder. Det kan også skyldes effektivisering af arbejdsprocesser, silotænkning eller ren og skær forglemmelse. Eller min favorit: at mange opfatter ressourcen ”tekstforfatter” som noget, der hører hjemme på et bureau. Som en decideret maskine, der spytter ord ud on demand, og gør, hvad der bliver sagt uden at tænke mere over det.

For sådan en som mig kunne det ikke være mere forkert og desillusionerende. Jeg har i høj grad brug for at forstå dét, der skal kommunikeres. Hvordan er det bygget, hvor kommer det fra, hvilke afhængigheder der er på tværs af virksomheden, hvem skal bruge det, hvilke udfordringer skal det løse, hvor skal det kommunikeres, hvad er styrkerne og svaghederne osv. osv. Spørgsmål, jeg kun kan få svar på af dem, der sidder og roder med at bygge produktet.

Når jeg forstår baggrunden og konteksten, leverer jeg genial kommunikation. Det er der dog mange, der går glip af. Ofte får jeg briefs fra én, der har fået et brief af en anden, der har siddet med til et møde, hvor der blev truffet en beslutning på baggrund af information fra (forretnings)udviklerne. Potentielt kunne det betyde, at briefen blev stærkere, da flere beslutningstagere har set hinanden i øjnene og skåret ind til benet. Men de skærer samtidig mellemregningerne væk. Og det lærte Finn, der var min matematiklærer i 6. klasse, mig, at DET må man aldrig gøre. For her ligger guldet gemt. Her kan andre se, hvad der var din intention.

Jeg er enig med Finn. I cirka 80% af tilfældene betyder de udvandede briefs, at de hårdtslående pointer er væk. Forståelsen for beslutningen er væk – og jeg udfører et stykke arbejde, der jævnt tit ikke er godt nok, fordi jeg ikke er blevet sat ind i kernen af problemet. Så er det svært at løse kommunikationsproblemet. Og så er det tilsvarende svært at være genial.

Jeg elsker mit arbejde, og jeg har ikke et sekund fortrudt de valg, jeg har truffet. Tværtimod. Jeg er vild med, at opgaverne og betingelserne varierer, at jeg får indblik i forskellige virksomheder, processer og ledelsesstrategier. Men jeg ville ønske, at jeg kunne få lov at levere den geniale kommunikation, jeg kan garantere, frem for ord, der ikke er forankret ordentligt i konteksten. Og hvorfor dog gå glip af genial kommunikation?

Det er fantasi-stisk!

Som barn fik jeg tit at vide af mine lærere, at jeg havde en veludviklet fantasi. ”Og det skal du nyde, for den slags forsvinder, når du bliver ældre”, sagde de.

Da jeg blev teenager, havde jeg stadig en livlig fantasi. Jeg forestillede mig alle mulige slags ting opstået ud af relationer, tanker om hvad der dog skulle blive af mig, og om hvor kedelig min familie var. Jeg digtede historier og forsvandt ind i bøger og tv-serier.

Senere forestillede jeg mig, at verden sluttede for enden af tågen på cykelturen hjem i mørket, skrev fabulerende ord i friskrivehæftet og digtede satiriske verdner med fiktive personer sammen med mine venner. Fantasien bestod. ”Ja, den skal nok dampe af, når du bliver ældre”, sagde nogle voksne.

Men det gjorde den ikke. Den er her stadig. Jeg opdigter stadig samtaler (fortidige, nutidige og fremtidige) mellem mennesker der måske, måske ikke, eksisterer. Jeg forestiller mig stadig uendelige tråde af mulige og umulige årsag/virkning-situationer, sætter ord sammen i flæng og det ligefrem bobler i min hjerne med alle mulige slags ideer, ord, jokes og punchlines, der står i kø for at komme ud af min mund. Det kan være svært at styre.

Det sker også, at jeg er fuldkommen blank. Tom for ideer. Tæppet går ned. Men som professionel overspringshandler har jeg opdaget, at jeg altid kan finde en vej ud og komme op med en god undskyldning for at lave noget andet. Det sker dog påfaldende sjældent i mit arbejde med ord. Der kommer altid noget ud af fingerspidserne, dikteret fra min hjerne – selvom jeg ind imellem godt kan blive i tvivl om, om det kommer ud af fingrene, FØR hjernen rent faktisk har formet ordene. Fantasien fejler ikke noget som helst. Og det er fantasi-stisk!