Blog

Mit arbejde består mest af alt i at lytte. Til mennesker, til nyheder, til tonen på sociale medier. Til alt det, der bliver sagt, og ikke mindst til alt det, der ikke bliver sagt (eller skrevet). Jeg har efterhånden fundet ud af, at det også handler om at lytte til mig selv – min egen mavefornemmelse og ideer.

Det er det, fordi det er sådan, jeg arbejder. Og jeg har lært det af min mor. Hun har lagt grundstenene til min interesse for at forstå andre mennesker og i den forbindelse også behovet for at forstå den situation, de står i. Hun har også en stor aktie i min erkendelse af, at det er nødvendigt at se helheden for at kunne forstå den enkelte – og omvendt.

Min mor er uddannet lærer, og hun har i hele sit professionelle liv gjort sig umage for at forstå hver enkelt elev og finde ud af, hvad der skal til for at trigge elevens lærelyst. Hun har gjort, hvad hun kunne for at forstå hver enkelt elevs udgangspunkt, ståsted og livsvilkår. Samtidig har hun været lærer i flere af de dengang såkaldte specialklasser – klasser, der bestod af børn, som af forskellige årsager havde særlige behov eller svært ved at følge med i undervisningen i ”almindelige” klasser. Og hun var en fantastisk lærer (siger dem, der har haft hende i skolen).

I 90’erne blev hun, sideløbende med lærergerningen, uddannet som alternativ behandler. Igen en disciplin der kræver forståelse for helheden – hvem er det, jeg står overfor, hvilke behov, ønsker og vilkår har dette menneske? Hun er en mesterlig lytter. Jeg lærer stadig af hende den dag i dag, hvor jeg er 42, og hun på vej til 71. Og jeg er ret sikker på, at hun har det på samme måde: lærer af de mennesker, hun er sammen med.

Hvordan er det så relevant i mit arbejde? Jo, jeg har min gode gamle procesmodel, 1000 spørgsmåls-metoden, som jeg bruger til at kickstarte lytningen. Jeg kan også godt finde på at bruge den på mig selv. Modellen er min måde at vise og huske på, at kontekst er vigtig for hvert enkelte lillebitte produkt. Intet står alene – der er altid en sammenhæng at tage højde for. Den er mit vigtigste redskab og samtidig en metode, jeg altid vender tilbage til – fordi den giver mening (for mig).

Intet står alene, og intet står stille. Vi er altid på vej et sted hen. Så hvis dit arbejde handler om at hjælpe andre mennesker på den ene eller anden måde, så vil jeg tro, at det kræver, at du har lyst til at lytte til dem. Det smarte er, at det er noget, man kan øve sig på. Og man kan bruge det både på arbejdet, og når man har fri. Jeg er enormt taknemmelig for, at jeg har en mor, jeg har kunnet lære den slags af. Det har givet mig friheden til at tro på, at jeg kan stå på egne ben, fordi jeg altid har mennesker omkring mig, der har lyst til at dele ud af den, de er. Det er et KÆMPE privilegium. Tak for det!