Hvorfor gå glip af genial kommunikation?

Jeg har valgt et arbejdsliv, hvor de fleste gængse planlægningsspilleregler er sat ud af kraft. Jo jo, det er ganske fint at lave lister og kalenderpåmindelser og prøve at regne ud, hvornår folk har tænkt sig at svare på mails eller har brug for mine geniale ideer. Men det er simpelthen bare ikke sådan, verden hænger sammen.

Jeg oplever ofte, at kunder varsler om, at ”vi får rygende travlt de næste uger, og vi har brug for 10 timer+ om ugen”. Og så sker der intet. Ingen verdens ting. Jeg har prøvet at rydde kalenderen for dernæst at sidde i venteposition og trykke opdatér i min mailboks hver 10. minut. Uden held. Række ud til kunden, spørge ind til hvordan det går – uden at få noget fyldestgørende svar. Det betyder ikke, at de ikke mener det godt. Det betyder bare, at jeg ikke er en prioritet lige nu.

Og jeg ved det jo godt. Tekstforfatteren er ofte det sidste, der bliver knyttet på, selvom mange af os har meget at byde ind med undervejs i processen. Måske er det et resultat af, at ’de kreative’ har fået andre roller i mange virksomheder. Det kan også skyldes effektivisering af arbejdsprocesser, silotænkning eller ren og skær forglemmelse. Eller min favorit: at mange opfatter ressourcen ”tekstforfatter” som noget, der hører hjemme på et bureau. Som en decideret maskine, der spytter ord ud on demand, og gør, hvad der bliver sagt uden at tænke mere over det.

For sådan en som mig kunne det ikke være mere forkert og desillusionerende. Jeg har i høj grad brug for at forstå dét, der skal kommunikeres. Hvordan er det bygget, hvor kommer det fra, hvilke afhængigheder der er på tværs af virksomheden, hvem skal bruge det, hvilke udfordringer skal det løse, hvor skal det kommunikeres, hvad er styrkerne og svaghederne osv. osv. Spørgsmål, jeg kun kan få svar på af dem, der sidder og roder med at bygge produktet.

Når jeg forstår baggrunden og konteksten, leverer jeg genial kommunikation. Det er der dog mange, der går glip af. Ofte får jeg briefs fra én, der har fået et brief af en anden, der har siddet med til et møde, hvor der blev truffet en beslutning på baggrund af information fra (forretnings)udviklerne. Potentielt kunne det betyde, at briefen blev stærkere, da flere beslutningstagere har set hinanden i øjnene og skåret ind til benet. Men de skærer samtidig mellemregningerne væk. Og det lærte Finn, der var min matematiklærer i 6. klasse, mig, at DET må man aldrig gøre. For her ligger guldet gemt. Her kan andre se, hvad der var din intention.

Jeg er enig med Finn. I cirka 80% af tilfældene betyder de udvandede briefs, at de hårdtslående pointer er væk. Forståelsen for beslutningen er væk – og jeg udfører et stykke arbejde, der jævnt tit ikke er godt nok, fordi jeg ikke er blevet sat ind i kernen af problemet. Så er det svært at løse kommunikationsproblemet. Og så er det tilsvarende svært at være genial.

Jeg elsker mit arbejde, og jeg har ikke et sekund fortrudt de valg, jeg har truffet. Tværtimod. Jeg er vild med, at opgaverne og betingelserne varierer, at jeg får indblik i forskellige virksomheder, processer og ledelsesstrategier. Men jeg ville ønske, at jeg kunne få lov at levere den geniale kommunikation, jeg kan garantere, frem for ord, der ikke er forankret ordentligt i konteksten. Og hvorfor dog gå glip af genial kommunikation?