Med kærlig hilsen
Da vi i Telmore begyndte at bruge Facebook til kundeservice i 2009, var det et sted fyldt med tilfældige quizzer, nysgerrighed og nye ideer. Der var få brands, meget lidt reklame og mest af alt bare en stemning af: ”hvad kan vi dog bruge dette sted til?”. Der var en forsigtig, legende tilgang til kommunikation, og indholdet var ofte baseret på behov og velmenende råd. Netop derfor fungerede Facebook så godt til kundeservice, også selvom det til at starte med slet ikke var muligt at kommentere det, andre skrev.
Som alle ved, er det et noget andet sted i dag. Men dengang. My GOD, det var good times. Jeg elskede det! Jeg gjorde mig umage, tog fejl, rettede op, sagde undskyld, fik en kærlighedsstorm (tak Yessika!) og gjorde det hele forfra igen. Det var personlig kommunikation, det var 1:1, det var dialog, og det var dejligt.
Jeg har øvet mig på personlig kommunikation i mange år og gør det stadig – dog i mindre grad. Håndskrevne breve og postkort. Dagbog. Små historier, lange fødselsdagshilsner, personlige kort. Jeg kan godt lide at starte en mail med ”Kære”, for jeg skriver tit i den bedste og kærligste mening.
Men det fungerer ofte skidt i 1:1000-kommunikation. Det kan godt blive lidt for mærkeligt, når en virksomhed skriver ”kære”, mens indholdet tydeligvis ikke er personligt og relationelt, men er lavet til at give mange mennesker den præcis samme information.
Nu har jeg fået skrivebord på et kirkekontor. I deltidsjobbet som kordegn får jeg lov til at kommunikere med mennesker om noget af det mest personlige i deres liv: deres navne og rødder, fødsler af deres børn, begivenheder som vielser og begravelser.
Det er noget, alle ansatte i folkekirken sidder med i en eller anden grad, og det kræver noget af os. Heldigvis falder det mig enormt naturligt at gå ind i dialoger med de bedste intentioner – og det tror jeg faktisk, det gør for alle dette sted. Måske derfor lever den kærlige tone i bedste velgående blandt personalet og dermed også i dialogen med alle andre.
Det passer mig ualmindeligt godt at henvende mig til andre med kærlighed. Det passer simpelthen godt til den, jeg er, uanset om det er som webtekstjonglør, Karen MC eller ven. Og selvom der måske ikke er så meget plads til det på Facebook længere, så har verden i den grad brug for mere kærlighed.
