Der var engang et warroom

…Måske lyder det ikke synderligt venligt, hyggeligt eller kreativt med ordet “warroom”. Men det var de altid, de rum. Og nej, der var ikke krig i dem. For en god ordens skyld vil jeg lige slå fast, at et warroom er et lokale med mennesker, der i en given periode arbejder sammen for at finde den bedst mulige løsning på en fælles udfordring – der kræver input fra alle tilstedeværende. Det var i disse warrooms, at gode løsninger blev udklækket, og jeg for alvor lærte at samarbejde og ‘lege’ i sandkassen.

Livet i et warroom

Scene: Carl Gustavs Gade i Høje Taastrup. Anno 2009-2010. Nyt internetprodukt skal skrues sammen. Der skal tages højde for: hardware, support, markedet/konkurrenter, kundernes manglende viden om deres behov for produktet, priser, budget, kundeservice, onlinesalg, abonnementsperioder osv. osv. (jajaja, der er mange passiver i det afsnit, jeg ved det godt).

Hvem er så med til mødet? Jo, her bliver det interessant. Der er nemlig mange: projektlederen, en økonomiansvarlig, den produktansvarlige fra marketing, en kundeservicechef, en kundeservicemedarbejder (support), en front end it-udvikler, en back end-udvikler, en QA’er (test af løsning), en brand manager og/eller en marketing koordinator, en webdesigner, en site manager og (fanfare!) en tekstforfatter. Der kan evt. også godt have været en mellemleder eller to mere til stede.

Og hvad laver alle de mennesker så? Ja, det skal jeg sige dig. De diskuterer. Eller jeg skulle måske sige, at VI diskuterer. Eller diskuterede. Jeg var der nemlig også. Og der var mangt og meget, der skulle tages stilling til: Hvad er det for et produkt? Hvad skal det kunne? Hvem er det til? Hvorfor? Hvad er godt og mindre godt? Hvem sælger det ellers? Hvad koster det? Hvorfor koster det så lidt/meget? Hvordan ser det ud? Hvordan virker det? Hvorfor virker det sådan? Hvordan skal det sælges online? Hvad er problemerne med det? Hvorfor giver det mening for vores forretning at sælge det? Hvad skal det hedde? Find selv på flere spørgsmål.

Vi ses i sandkassen

Set i bakspejlet er disse møder i de så småt sagnomspundne warrooms noget af det, jeg lærte allermest af i mine år i telebranchen. Det handlede ikke om at få ret eller være den klogeste. Det handlede om at skabe brugbare løsninger for kunderne – og om, at det var noget, vi gjorde SAMMEN. Alle bidrog med noget; selv den mindste lillebitte overvejelse kunne være med til at løse et problem (eller skabe et nyt, som vi så måtte finde en løsning på). Den form for kreativ sandkasse var fuldstændig fantastisk. Vi lærte af hinanden og fik forståelse for hinandens arbejdsområder, udfordringer og hverdag. Der var højt til loftet og kort til gode grin. Det krævede respekt for hinanden, tålmodighed og en skarp projektleder til at styre slagets gang.

Hvor svært kan det være?

En af grundene til, at det overhovedet var relevant med warrooms og ro til at udvikle nye produkter fra bunden, handlede helt klart også om, at vi havde fælles fodslaw. Vores drive og udgangspunkt var det samme. Korte, klare leveregler, der var grundlag for vores arbejde, uanset afdeling, stilling og anciennitet. Leveregler, der gennemsyrede kulturen, arbejdsglæden og hverdagen. Og nej, det var ikke små-religiøst eller patetisk og top-down-styret. Det var logik og sund fornuft. En af levereglerne var f.eks. “hvor svært kan det være”, og ja: det bør vel ikke være så svært at arbejde sammen om et fælles mål: tilfredse kunder.

Grundigt forarbejde = færre fejl og gladere medarbejdere

Når jeg sidder med opgaver nu, uanset om det handler om struktur til et website, logik i et mailflow eller tekster til et produkt, bruger jeg min viden fra de gode gamle warroom-dage. Jeg stiller MANGE spørgsmål og ser kritisk på de fleste løsninger, for at finde ud af grundlaget for kommunikationen. Jeg er måske også blevet lidt farvet af det. F.eks. har jeg svært ved at forstå, at virksomheder ikke altid joiner forces, når noget nyt skal udvikles. Det kan være svært for mig at begribe, at man ikke i udgangspunktet har fælles delmål, men jeg har også forståelse og respekt for, at virksomheder er forskellige – og at ledelsesstrukturer, kulturer og siloer varierer.

Det lyder måske også som en tung omgang med sådan et warroom. Folk skulle nærmest gå på deltid eller gå fra deres stillinger i en periode, for at kunne hellige sig det nye projekt (lidt lissom når fodboldspillere må lade klubholdet i stikken for at give den gas på landsholdet). Men det var altid til det fælles bedste og i øvrigt ganske tidsbesparende på den lange bane: produktet blev gennemtestet før lancering, der var en klar strategi for markedsføring, kundeservice og online salgsflow, og der var en fase 2 planlagt til at følge op på evt. it-problematikker og produktforbedringer.

#ambassadør4lyfe

Resultatet? Produkter, alle kunne relatere til og forstå. Alle grupper var blevet hørt og havde givet deres besyv med. Den interne lancering blev som regel markeret med en form for festlighed, og på den måde blev nye produkter eller projekter skudt i gang med fælles opmærksomhed og glæde. De ansatte var ambassadører for det nye produkt, og blev der fundet fejl undervejs blev de hurtigt fikset.

Jeg er fan af warrooms. De er lidt svære at arbejde med som enmandshær, men heldigvis har jeg en eller to kollegaer, jeg kan hoppe i sandkassen med, når et nyt slag skal stå.